Hele vores visuelle kommunikation tager udgangspunkt i illustrationer – enten som enkeltstående eller som en del af vores film.
Vi løser mange opgaver inden for illustrationer. Som regel kan de deles op i følgende tre kategorier: Kompleks visualisering, Graphic recording også kendt som livetegning eller visuelt referat og templates. Det kan ofte benyttes i sammenhæng med speed drawing film eller motion graphics film.
Hvad kan illustrationer bruges til?
Illustrationer kan vise en vision eller et drømmescenarie. Altså man kan illustrere noget, der ikke findes endnu. Det kan man til dels også med tekst, men illustrationen kan være meget mere konkret og dermed også lettere videreformidles.
Illustrationer i erhvervslivet
Flere og flere virksomheder bruger illustrationer i deres strategiske arbejde – for at kunne vise fremtidige visioner – for det er en relativ enkel og økonomisk overskuelig måde at vise visioner gennem illustration eller illustreret film fremfor at skulle lave større film med levende realbilleder.
De fleste af vores illustrationsopgaver falder inden for en af nedenstående kategorier foruden vores speciale inden for strategisk illustration.1 – KOMPLEKS VISUALISERING,
- typisk komplekst materiale: for eksempel årsrapporter eller videnskabelige artikler. Groft sagt er det at omsætte en tekst til illustrationer. Vi har løst mange visualiseringsopgaver, eksempelvis i forbindelse med rapporter eller magasiner. Eller sågar hele virksomhedstegneserier, hvor et bestemt tema eller emne skulle illustreres. Et andet eksempel på visualisering kan ses her. Herunder ses et billede fra en rapport, vi gennemillustrerede indenfor bio-økonomi. Rapporten blev lavet for DTU og blev bl.a. oversat til syv forskellige sprog.
2 – GRAPHIC RECORDING
- kendes også under navnet visuelt referat eller livetegning. Det er visuelle noter tegnet live til konferencer, seminarer eller workshops. Desuden fungerer det efterfølgende som referat. Graphic recording er en kategori inden for illustrationer, der er særligt velegnet som procesredskab. Men det fungerer også godt til at skabe overblik over et emne, brainstorm eller diskussion.
3 – TEMPLATES
- Tegnede templates også kendt som processkabeloner er skabeloner lavet på baggrund af illustration.
Hvad bruger man templates til?
Templates bruges ofte til at skabe et struktureret overblik over noter og tanker. Man bruger dem mest under konferencer, seminarer, gruppemøder eller brainstorm, hvor deltagerne selv kan udfylde dem med information. De bruges til at få deltagerne til selv at tage aktivt del i emnet. De bliver desuden gerne brugt i sammenhæng med andre visuelle virkemidler. Det kan f.eks. være Speed drawing film, strategisk tegning eller graphic recording, der alt sammen kan være med til at skabe en visuel rød tråd. Man bruger dem ofte til et emne eller særligt formål. Det kunne for eksempel være en swot-analyse eller strategiudvikling. Lidt forskellige cases kan ses herunder. Har du spørgsmål eller ønsker du en snak eller et møde, hvor vi kan uddybe processen omkring templates eller processkabeloner, så kontakt os på info@opticcircus.dk.